Direktør til markedsudvikling i Polen og Baltikum - karrierestilling - AFSLUTTET
Kontakt: Søren Qvist 2620 7970 / SQ@TVMskills.dk 


Nymølle Stenindustrier, et datterselskab i DSV Miljø koncernen, er en førende spiller på markedet for råstoffer (ekskl. olie og gas) med en markedsandel på ca 25% og har historisk vist en meget stærk indtjeningsevne. Nymølle omsatte i 2009/10 for knapt 200 mio og har knapt 100 ansatte.

Kendskabet til og relationerne i det danske marked er meget veludbyggede. Erfaring med søtransport af råstoffer og investeringer i landanlæg hertil muliggør nu en ekspansion i Østersøegnene, og indledende undersøgelser i Polen og vurderinger af konkurrentadfærd viser, at der kan være gode afsætningsmuligheder for søtransporterede råstoffer.

Nymølle Stenindustrier ønsker derfor nu at ansætte en direktør med ansvar for at udvikle markederne i Østersøegnene, formentlig med Polen som det første brohoved. Umiddelbart vurderes Baltikum også at rumme et potentiale, og flere andre områder kan vise sig interessante.

Der ønskes ansat en profil, der ikke alene har solid afsætningsmæssig kompetence, men som har et bredt kendskab til virksomhedsledelse, herunder ikke mindst et godt kendskab til økonomistyring og for hvem forhold omkring working capital, cash flow mv har været naturlige og centrale dele af tidligere virke. Forståelse for produktion og logistik vil også være af betydning.

Da vi fremadrettet ønsker en direktør, der besidder et godt kendskab til Nymølles samlede virksomhed, vil den nye direktør gennem erhvervelse af indsigt, opgaveløsning mm  under den administrerende direktørs anvisninger gradvis opnå kompetencer og indsigt for såvidt angår den samlede danske og internationale organisation.

OPGAVER

          Planlægge og gennemføre aktiviteter, der udvider Nymølles forretning uden for Danmark med særligt fokus på Polen og Baltikum, herunder

          Opsøge og gennemføre salg

          Gennemarbejde projekter produktions- og logistikmæssigt

          Udarbejde cash flow- og lønsomhedsanalyser for projekter og andre aktiviteter og eventuelt perspektivere disse i forhold til Nymølles økonomiske forhold i øvrigt

          Varetage indkøb, etablering af samarbejdsaftaler og øvrige relationer lokalt

          Påtage sig det overordnede projektansvar

          Videreudvikle rutiner og operationel praksis i takt med at forretningen i de aktuelle områder vokser

PROFIL

·         35 - 50 år gammel

·         Kommerciel uddannelse på mindst bachelor niveau

·         Gode sprogkundskaber, vant til at begå sig på østeuropæiske markeder

·         Har været beskæftiget i råstofindustrien eller beslægtede brancher

·         Erfaren leder, gerne med erfaring fra ledelse af en division, et forretningsområde eller et selskab, hvor ansvar for en samlet økonomisk udvikling har indgået

·         Dialogmæssig adræt

·         Gennemslagskraftig, velkommunikerende, energisk og initiativrig

·         Struktureret arbejdsstil med god selvdisciplin

·         Har et produktionsorienteret mindset, interesserer sig for produktions- og logistikprocesserne, og samtidig erfaren med afsætning på de nævnte markeder

·         Kan gennemføre en fuld forretning med kunder i et eller flere af de nævnte lande

NYMØLLE STENINDUSTRIER TILBYDER:

Et nyoprettet job med store muligheder for en initiativrig, dygtig og resultatorienteret person.

En nøgleposition i et selskab i en veletableret og succesfuld nordisk koncern.

Konkurrencemæssige ansættelsesvilkår.

Som det fremgår, gode karrieremæssige muligheder – for den rette.

Om Nymølle Stenindustrier A/S

Nymølle Stenindustrier startede grusgravning i 1909 og har lige siden været en af branchens førende virksomheder.

Navnet "Nymølle" kom til i 1924, da NS købte Nymølle-gården i Hedehusene tæt ved København, der stadig er selskabets domicil. Her var en usædvanlig stor sammenhængende forekomst af sten og grus, der stadig danner grundlag for Nymølle Stenindustriers (og Danmarks) største grusgrav.

Mange arealer er kommet til siden. I dag driver Nymølle Stenindustrier omkring 40 grusgrave spredt over Sjælland, Fyn og Jylland, indeholdende råstoffer til flere årtiers forbrug.

Tilbageslaget i byggeriet de senere år har reduceret den samlede udvinding af sand, grus og sten i Danmark ganske betydeligt, senest fra 2008-09 med 33%. Alligevel har Nymølle Stenindustrier kunnet fastholde et plus på bundlinien og egenkapitalen er knapt 100 mio svarende til ca 30% af balancesummen, så udgangspunktet for en stærk udvikling de kommende år er godt.

Se også www.nymoelle.dk .

Om DSV Miljø A/S

DSV Miljø gruppen havde i seneste regnskabsår en nettoomsætning på 3,4 mia. DKK p.a. og har knapt 1000 medarbejdere.

Gruppens aktiviteter er karakteriseret ved:

·         Overlappende forretningsområder med meget bred berøringsflade hos alle typer kunder, der er i ”berøring” med jord, råstoffer eller anlægsarbejder.

·         Bred produktpalette, miljøcertificeringer, høj og fleksibel kapacitet og højt kompetenceniveau sikrer konkurrencedygtig tilbudsgivning i alle typer projekter med høj succesrate.

·         ”One stop shopping” for entreprenører og offentlige myndigheder.

Frem til 2004 var DSV Miljø en del af DSV A/S, en af Europas største transportkoncerner. På dette tidspunkt ønskede man en yderligere fokusering på miljø- og råstofaktiviteter og solgte derfor DSV Miljø til Equityfonden Triton og LMF Invest A/S (FIH/LD).

Se også www.DSVM.dk .
TVM Executive Skills:

TVM Executive Skills har siden 2005 arbejdet sammen med DSV Miljø gruppen og står bag en lang række toplederrekrutteringer samt løbende management assessment og rådgivning på koncern og datterselskabsniveau.

Alle spørgsmål bedes rettet til:

Søren Qvist, +45 2620 7970 og SQ@TVMskills.dk . Se også www.TVMskills.dk .

© Design-Line DanmarkLicensed by TVM Executive Skills  V.5.5-39-698341 
Startside Konsulent definition  Regionschef, materiel Lederjobs Afdelingsledere  CFO  Adm dir Vestsjælland  Projektleder - international  Country Sales Mkt  Specification Manager  Direktør råstoffer til Polen  Controller, Loxam  Client Managers  Afdelingsleder, Esbjerg  Int Marketing Manager  Head Reporting Controlling  Økonomiansvarlig  Salgschef - Sygehuse  Projektleder Anlægsvirksomhed  Teknisk Chef  Direktør Golfklub  Erfaren værkfører til entreprenørmaskiner  Projektleder, internat.  Regionschef Vest, materieludlejning  Area Manager Lift, Loxam  Afdelingsleder, materieludlejning  CFO  Vores kompetencer Løste opgaver, SEARCH Synsmedarbejdere  Handelsportal, etablering  Ingeniør entreprenørmarkedet  Produktionschef  Løste opgaver IØVRIGT Executive Search Executive search case Management Assessment Executive Outplacement Afskedigelsesproces Ledergruppe analyse Ledergruppeanalyse - case Fremtid hos TVM? Etik Forretningsvilkår Vores historie Kontakt  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark