Loxam Access: Area Manager



Erfaren, praktisk orienteret og nærværende leder søges til at lede Loxams afdeling for lifte

 Loxam Access er Loxams division for lifte. Access består i dag af fire afdelinger i Danmark (Farum – flytter til Karlslunde i efteråret 2016, Fredericia, Århus og Nørresundby).

Hver afdeling rummer værksteds-/klargøringsfunktion og salg og ledes af en afdelingsleder. Area Manager har det overordnede ansvar for drift og salg.  Der er ca 50 personer i Loxam Access organisationen.

Loxam Danmark består med Access af over 200 medarbejdere i 25 afdelinger, der udlejer alle former for materiel, pavilloner, skure mv. Loxam Gruppen er etableret i 1967 og Europas største materieludlejer med 628 afdelinger og 4.470 medarbejdere i 13 lande.

Med overtagelsen af Access for få år siden udvidede Loxam Danmark sit sortiment væsentligt til glæde for eksisterende kunder samtidig med at det gjorde det muligt at servicere en række nye kunder inden for industri mv.

Loxam er i kraft af det tætteste netværk den mest nærværende udlejer i Danmark, og det er essentielt, at kunder oplever Access som en integreret del af Loxams profil i Danmark.

Den kommende Area Manager er derfor en erfaren leder med gode købmandsmæssige egenskaber og et godt blik for salg og service i Access såvel som på tværs af Loxam’s samlede sortiment – gerne krydret med med branchemæssig indsigt og erfaring.

Ansvar

Flerniveauledelse af en organisation, der yder kundepleje, ekspedition, værkstedsservice, klargøring og logistik.

Ansvarlig for de økonomiske resultater i Access, herunder budgettering, løbende økonomisk opfølgning og styring, anvendelse af analyser, KPI’er etc.

Ansvarlig for den enkelte afdelings organisation og struktur, herunder sikring og støtte til  ledelse, bemanding og øvrige ressourcer

Opnåelse af definerede mål mht omsætning, effektivitet og service samt øvrige målsætninger

Sikre kvalitetsmål på materiel – i samarbejde med Teknisk afdeling

Gennemførelse af projekter i samarbejde med den øvrige Loxam-organisation, fx gennemførelse af ISO-audits etc.

Vedligeholdelse og udvikling af selvmotiverende, best-practice-søgende, kundefokuseret kultur

Ansvarligt, proaktivt og samarbejdsfokuseret engagement i topledergruppen

 Arbejdsopgaver

 Strukturerer og varetager den daglige ledelse af forretningsområdet

Udfører en nærværende, gennemslagskraftig og motiverende ledelse

Sikrer en kunde- og resultatorienteret indstilling i afdelingerne, hvor løsningsorientering og købmandsskab er       vigtige komponenter

Sikrer et godt samarbejdsklima i forhold til øvrige Loxamafdelinger

Sikrer overholdelse af lovgivning såvel som gældende regler og normer

Håndhæver og effektiviserer rapporteringsstruktur, idet du løbende forventes at sikre, at rapporteringer holdes på et begrænset, men tilstrækkeligt niveau

Planlægger og styrer ressourcer i forhold til forventet og aktuel aktivitetsudvikling

Følger tæt op på den økonomiske udvikling

Sikrer fokus på fejl- og mangelstyring, kvalitetsstyring generelt mv

Varetager relationer til samarbejdspartnere, herunder evaluering af samarbejdskvalitet, overvejelser om nye samarbejdspartnere etc

Igangsætter og deltager i tværorganisatoriske aktiviteter og projekter, når relevant

Indgår i Loxam Danmarks ledergruppe som en engageret, ansvarlig og initiativrig samarbejdspartner

Rapport til

Adm.dir.

 Domicil        

Karlslunde

 Kvalifikationer

Den ideelle kandidat har – formentlig, men ikke nødvendigvis -

¨       En solid kommerciel baggrund fra et tilsvarende eller beslægtet erhvervsområde. Baggrund fra liftudlejning ell lign er en fordel

¨       Solid erfaring med ledelse af en tilsvarende organisation, dvs afdelingsopdelt, kundefokuseret, i en relativt traditionel håndværks- eller logistikfokuseret branche

¨       Mellemlang eller lang uddannelse

¨       Har en forståelig og konsekvent lederprofil, kan vise empati og nærvær i alle dele af organisationen

¨       En motiverende og energisk arbejdsstil, sætter et godt eksempel for medarbejdere og lederkollegaer

¨       Arbejder velstruktureret og disciplineret, bevarer overblikket også i hektiske situationer

¨       Velkommunikerende og tydelig i sprog og adfærd

¨       Samarbejdsorienteret, vant til at samarbejde med partnere, kolleger og kunder.

¨       Løsningsorienteret og pragmatisk

¨       Høj integritet

 Hvad tilbyder virksomheden?

Et udfordrende lederjob med stort kommercielt og ledelsesmæssigt ansvar, hvor du får lejlighed til at indgå i et ambitiøs og udviklingsorienteret lederteam i en ledende international koncern.

Og naturligvis løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med job og ansvar.

Ansættelsesprocessen varetages af TVM Executive Skills,

kontakt: Søren Qvist, SQ@TVMskills/ 2620 7970

© Design-Line DanmarkLicensed by TVM Executive Skills  V.5.5-73-716490 
Startside Konsulent definition  Regionschef, materiel Lederjobs Afdelingsledere  CFO  Adm dir Vestsjælland  Projektleder - international  Country Sales Mkt  Specification Manager  Direktør råstoffer til Polen  Controller, Loxam  Client Managers  Afdelingsleder, Esbjerg  Int Marketing Manager  Head Reporting Controlling  Økonomiansvarlig  Salgschef - Sygehuse  Projektleder Anlægsvirksomhed  Teknisk Chef  Direktør Golfklub  Erfaren værkfører til entreprenørmaskiner  Projektleder, internat.  Regionschef Vest, materieludlejning  Area Manager Lift, Loxam  Afdelingsleder, materieludlejning  CFO  Vores kompetencer Løste opgaver, SEARCH Synsmedarbejdere  Handelsportal, etablering  Ingeniør entreprenørmarkedet  Produktionschef  Løste opgaver IØVRIGT Executive Search Executive search case Management Assessment Executive Outplacement Afskedigelsesproces Ledergruppe analyse Ledergruppeanalyse - case Fremtid hos TVM? Etik Forretningsvilkår Vores historie Kontakt  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark